Priser og håndværkerfradrag

Det kan somme tider være svært at gennemskue, hvad en ombygning af et hus kan løbe op i. Derudover er der forskellige muligheder for tilskudsordninger og fradrag, der kan være svære at overskue. Hos Ødemark Snedker & Enterprise ApS ønsker vi dog at guide dig igennem prisjunglen, således at du får en bedre idé om, hvad det koster i store træk at få realiseret din drømmebolig eller om/tilbygning.

Vi fører en vejledende timepris på alt vores arbejde på kr. 350,- (ekskl. moms). Dertil kommer opgavens omfang og eventuel brug af lift, kran osv.

Prisoverslag på om- og tilbygninger

Tilbygning på et træhus kan starte ved 10.000,- (ekskl. moms) pr. kvm og svinger meget i forhold til om der skal tilføjes toilet eller køkken. Oven i det kommer indvendigt og udvendigt materiale valg hvilket har stor betydning for den endelige pris.

Det kan gøre din tilbygning dyrere:

  • Hvis der skal tilføjes køkken eller bad i tilbygningen.
  • Hver gang du laver et hjørne, bliver tilbygningen dyrere.
  • Tilbygning som en vinkel er dyrere både pga. murer- eller tømrerarbejde på selve bygningen og pga. taget.
  • Karnapper og åbent til kip øger prisen.
  • Glaserede tegl eller f.eks. naturskifer er dyrere materialer end almindeligt tegl og eternitskifer.
  • Inventaret. Et dyrt designer-køkken frem for et køkken fra Ikea eller boblespa i stedet for almindelig bruseniche.
  • Skal husets beklædning være malet fyrretræ eller synligt ædeltræ.
  • Valg af el løsning. Skal man bruge den konventionelle løsning eller et Ihs system.
  • Skal huset stå på sokkel eller fundament.
  • Hvilken slags vinduer og døre du ønsker.

Er bare nogle af de spørgsmål man skal stille sig selv inden man kan begynde at føre sine bolig drømme ud i livet.

Hvis ikke der er tale om en tilbygnings- eller ombygningsopgave på et hus, men i stedet for hvad vi karakteriserer for “skæve opgaver” (enkeltstående opgaver, der kræver særlig snedkermæssig finish: eks. trapper, gulve og skateboardramper etc), er der ingen tommelfingerregel andet end alm. sund gennemskuelig fornuft.

Gældende for alle opgaver er, at vi først får defineret opgavens omfang sammen med dig. Derefter regner vi på tallene, for til sidst at sende dig et konkret tilbud med vores priser (inkl. valg af materialer). Dette tilbud gennemgår vi sammen med dig, og sikrer derved at eventuelle tvivlsspørgsmål bliver afklaret med det samme.

Når tilbuddet er godkendt, går vi i gang som lovet, og inden længe kan vi hjælpe til med at realisere din drøm.

Håndværkerfradrag

Håndværkerfradraget er en økonomisk støtteordning til private boligejere, der for eksempel renoverer og bygger til. Fradraget giver op til 15.000 kroner i fradrag pr. person over 18 år til håndværkernes arbejdsløn. Fradraget skal indberettes til SKAT via ens selvangivelse under punktet “Indberet servicefradrag”.

Du kan få fradrag i det år, hvor arbejdet er betalt. Fradraget sker dog i det år, hvor arbejdet er udført, hvis det er betalt inden for to måneder efter årets udløb.

Bemærk, at håndværkerfradragsordningen er under løbende udvikling, hvorfor du bedes tjekke, hvilke tiltag, der er aktuelle netop nu.

Check og kontanter giver ikke fradrag.

Læs mere om håndværkerfradraget her: http://www.haandvaerkerfradrag.dk/